Idag har vi været til åbent hus på Olivias fritidshjem. Som man måske kan se på billedet, så havde Olivia sørget for at være ekstra fin i tøjet når vi nu skulle besøge fritidshjemmet første gang.
Den skole Olivia skal gå på har delt fritidshjemmene op efter spor. Det betyder at det kun er de børn der går i R klasserne der går på fritidshjemmet. Så ved besøget i dag fik vi også hilst på nogle af Olivias kommende klassekammerater.
Besøget gik rigtigt godt. Vi fik hilst på to søde pædagoger, fik fortalt om dagens gang og blev vist rundt på fritten. Det var rart at få afmystificeret det sted hun skal gå de næste tre år. Det er jo nogle lidt anderledes rammer i forhold til børnehaven med 24 børn. På Atlantic går der omkring 80 børn! Men Olivia er jo vokset (både fysisk og psykisk) det sidste år, så jeg er ikke i tvivl om hun nok skal falde til. Jeg tror at især det kreative værksted og Lego rummet vil blive brugt flittigt af den store pige.
Men hold op hvor er jeg glad for Olivia fik lov at blive i børnehaven det ekstra år. Hun er så klar til de nye udfordringer og vi glæder os!
Lørdag er ballet dag. Hver lørdag fra 11.30-12 hopper Maja rundt i dansehallernes studie 1, mens Per eller jeg får en rar halv time for os selv i foyeren.
Og det er ikke kun forældrene der nyder det! Maja elsker det. Hun elsker at bevæge sig og bruge kroppen, og til ballet får hun nogle gode kropslige udfordringer, alt imens hun lærer lidt om koncentration og at lytte efter en (noget skrap) danselærer. Og fik jeg nævnt forældrene har en halv time til at lave ingenting mens hun danser? :-D win win!
I næste måned er det så tid den store årsafslutning for hele balletskolen, og hvor meget jeg end gerne vil se min lille ballerina vise al hendes kunnen (hun er satme god til at gå på tæer), så er jeg en smule skeptisk ved hele konceptet. Især over de tre(!!!!) generalprøver af 4-5 timers varighed.
Der stod en stor pakke og ventede på os da vi kom hjem her til aften. En stor pink pakke viste det sig.
Ældstebarnet var SÅ stolt. En vældig fin og vældig pink skoletaske til det kommende skolebarn.
Igår var det tid for den årlige forårsopvisning i Olivias gymnastikklub. Tid for alle klubbens hold at vise, hvad de havde lært i løbet af sæsonen.
Og lad det være sagt med det samme... det er altså begrænset hvad sådan en flok tøser på 5-6 år har lært, men alligevel sidder vi stolte forældre jo på lægterne og gennemfotografere deres mindste bevægelser. Pigerne startede med at vise en lille serie de havde øvet på, dernæst gik de videre til måtten hvor da lavede kolbøtter, vejrmøller og stod på hænder. De sluttede af med små spring på madrassen.
Som de stolte forældre vi er, er hele seancen selvfølgelig foreviget på video:
Jeg vil spare jer for alle 76 billede, men lidt rystede uskarpe billede af vidunderet slipper i altså ikke for :D
Om en måneds tid er det Majas tur til at vise hvad hun har lært til ballet ved balletskolens årsafslutning. Og der vil de stolte forældre endnu en gang sidde klar til at forevige. Så er i advaret!
Kønsfordelingen i vores lille familie er jo lidt skæv. Tre piger mod en stakkels mand. Per lever i en pink/lilla prinsesseverden, hvor dagenes evigt tilbagevendende problem er hvilken kjole og strømpebukser, der skal hives ud af skabet og udgøre dagens påklædning. (Og her nævner vi så ikke far'ens daglige slåskampe med selvsamme strømpebukser når de skal PÅ børnene....)
Men den skæve kønsfordeling er nok mest tydelig - og til størst gene for den stakkels mand, når vi bringer et bestemt emne på banen... Take That! For her i husstanden findes ikke bare én eller to Take That fans. Nej her er tre småskøre Take That fanatikere. Den ældste 31-årige Take That fan kan måske, til en hvis grad, begrænse sig selv, men den kunst har de to små ikke helt mestret endnu ;) Så derfor er den (Rammstein-elskende) mandlige del af vores familie, i lange perioder tvangsindlagt til daglige doser fra den syngende og dansende kvintet fra Manchester. Og det i en grad så selv jeg (den 31-årige Take That fan), kan blive en lille bitte smule træt af at se den samme koncert dvd igen og igen og igen og igen og igen og igen og igen og.... (you get the picture)
Og når dvd'en bliver sat på.. så skal der jo danses!
Men det er ikke kun de flotte koncerter, der har fanget deres interesse.
De har også fået tillusket sig et par af min cd'ere, som er blevet til de foretrukne godnat cd-ere. Så flere aftener om ugen er vores tv-kiggeri ledsaget af tonerne af Take That fra børneværelset (hurra for at have stue lige op af børnenes soveværelse). Pt. er yndlingssangene "Kidz" og "Love Love". :D
Majas fascination af Take That viser sig også i hendes tøjvalg. Hun er jo ellers et udpræget kjolebarn, men der er én bestemt ting, der kan få hende ud af kjolerne og ned i et par bukser; Glimmer-bukser! Og hvor har hun nu den idé fra?
Lige her:
Maja hopper kun ud af kjolerne, når hun må få glimmer bukser på... ligesom Mark!
Så ja, som I nok kan forstå, så er Per lidt i undertal herhjemme. Men jeg tror heldigvis han har opdaget, at en overdosis Take That kan jages væk af en høj omgang metal (i hans trådløse hovedtelefonener selvfølgelige, det larm vil vi andre ikke udsætte for ;) )
Nå vores gamle blog gik i udu, og energien til at gøre noget ved det har ikke lige været der... så NU, der prøver vi at starte på en frisk. Jeg har savnet at blogge og savnet at kunne dele billeder fra vores liv med... ja dem der nu læser med ;o)
Det er jo helt vanvittigt, så meger der er sket siden der sidst blev blogget herfra. Det er vist ikke muligt at give et fyldestgørende referat ;o) Der er sket en del ændringer i vores hverdag, hvoraf de vigtigste må være at vi for 1½ siden byttede os til en større lejlighed (og nu har hele 106 kvm at boltre os på), og at jeg er færdig med at studere! D. 12/6-2011 blev jeg officielt uddannet cand.scient.bibl! Jeg har fået drømmejobbet på Rødovre Bibliotek og en nu hverdag med to udearbejde forældre i vores lille familie er begyndt.
ps. man kan stadig komme ind og se vores gamle side (www.stagaardgade.dk) vi kan bare ikke logge på og skrive nye indlæg :(
Nu er vi jo 4, så skulle der ske noget nyt. Derfor kan i nu finde vores små historier og billeder fra vores liv her. Vi skal nok prøve at holde jer regelmæssigt opdateret med hvad vi render og laver ;o)
Søndag d. 22. holdt vi Majas barnedåb. Det gik så fint. Olivia opførte sig eksemplarisk i kirken, Maja brokkede sig kun lidt da hun fik vand i håret, gæsterne så godt ud ;o) og var godt selskab, maden smagte dejligt og gaverne var skønne :-D
Hvad mere kan man ønske sig??
Tusind tak til alle vores gæster for en helt fantastisk dag!